FŠrsluflokkur: Stjˇrnmßl og samfÚlag

Konur og a­rir sˇlba­sstofunuddarar

Gamall og gˇ­ur nemandi minn ˙r Menntaskˇlanum Ý ReykjavÝk fyrir hartnŠr hßlfri ÷ld, Jˇn Steinar Gunnlausson, l÷gma­ur og fyrrum dˇmari vi­ HŠstarÚtt ═slands, skrifar grein Ý Morgunbla­i­ 28. f.m. um, hvernig n˙ skuli skipa Ý HŠstarÚtt. Telur Jˇn Steinar marga ßlÝta äa­ ■ar Šttu helst a­ sitja dˇmarar sem talist gŠtu einhvers konar ä■verskur­urö af fˇlkinu Ý landinu! ═ ÷llu talinu felst einhvers konar grundvallarmisskilningur ß starfsemi dˇmstˇla.ö

RÚttarfar Ý landinu er of mikilsver­ur ■ßttur n˙tÝmalř­rŠ­is, ■ar sem gilda skal jafnrÚtti og jafnrŠ­i ß ÷llum svi­um, til ■ess a­ l÷gfrŠ­ingar, l÷gmenn og hŠstarÚttardˇmarar fjalli einir um ■a­ mßl. Af ■eim s÷kum leyfi Úg mÚr sem gamall kennari a­ leggja or­ Ý belg.

AndstŠtt ■vÝ sem Jˇn Steinar ßlÝtur grundvallarmisskilning - a­ krefjast ■ess a­ Ý HŠstarÚtti sitji ädˇmarar sem talist gŠtu einhvers konar ä■verskur­urö af fˇlkinu Ý landinuö, tel Úg a­ einmitt ■annig Štti ■a­ a­ vera, ■.e.a.s. a­ Ý HŠstarÚtti sitji karlar og konur, afkomendur i­na­armanna, verkamanna og sjˇmanna - og sˇlba­stofunuddara, en ekki a­eins nemendur Menntaskˇlans Ý ReykjavÝk ˙r fyrstu stÚtt, aldir upp Ý VesturbŠnum e­a HlÝ­unum.

Jˇn Steinar segir, a­ dˇmstˇlar eigi a­ leysa ˙r rÚttarßgreiningi milli manna og beri a­ dŠma einungis eftir l÷gum - nema hva­, enda sÚ ■a­ Ý reynd forsenda fyrir starfi dˇmstˇla äa­ hin lagalega rÚtta ni­ursta­a sÚ a­eins einö. Ůar fˇr hins vegar Ý verra, Jˇn Steinar, vegna ■ess sem ■˙ bendir rÚttilega ß, a­ oft ■arf äß mikilli hŠfni a­ halda ■vÝ leitin er stundum ekki einf÷ld og menn kann a­ greina ß um ni­urst÷­ur hennarö. Ůetta er mergurinn mßlsins: äAllt orkar tvÝmŠlis ■ß gert erö, eins og haft er eftir l÷gvitringnum Njßli ß Berg■ˇrshvoli. Auk ■ess sjß augu betur en auga. Auk ■ess ■arf a­ taka tillit til ˇlÝkra vi­horfa ■egar leyst er ˙r ßgreiningi manna. Og ■ˇtt ekki vŠri nema af ■eim s÷kum eiga Ý HŠstarÚtti a­ sitja dˇmarar sem talist gŠtu einhvers konar ■verskur­ur af fˇlkinu Ý landinu.

Jˇn Steinar segir a­ Ý ähˇpi ■eirra sem kallast mega [taki­ eftir or­alaginu: kallast mega] l÷gfrŠ­ingar er margur misjafn sau­urinn. Vi­ viljum ekki a­ a­rir en ■eir hŠfustu fßi Ý hendur v÷ld til a­ kve­a upp dˇma Ý mßlefnum fˇlksins Ý landinu. ... ═ ■vÝ efni skiptir kynfer­i dˇmara engu mßli.ö

Íllum mun ljˇst vera, a­ Ý ähˇpi ■eirra sem kallast mega l÷gfrŠ­ingar er margur misjafn sau­urinnö og af ■eim s÷kum äviljum vi­ö a­ ■eir hŠfustu fßi Ý hendur ■a­ mikilsver­a ■jˇnustuhlutverk - ekki v÷ld - til a­ kve­a upp dˇma Ý mßlefnum fˇlksins Ý landinu. En Ý ■vÝ efni skiptir kynfer­i dˇmara mßli. Konur og karlar hafa nefnilega ˇlÝk vi­horf vegna kynfer­is sÝns.

Krafa n˙tÝma lř­rŠ­is ß Vesturl÷ndum er a­ konur komi alls sta­ar a­ mßlum ■ar sem velfer­ okkar og ÷rl÷g eru rß­in. Og me­an sjˇnarmi­ ß bor­ vi­ sko­anir Jˇns Steinars eru enn vi­ lř­i a­ bera saman ôlŠkna, i­na­armenn, verkamenn, veitingamenn og sˇlba­stofunuddaraö annars vegar og konur hins vegar, er eina lei­in a­ alls sta­ar ■ar sem velfer­ okkar og ÷rl÷g eru rß­in sÚ vi­haf­ur kynjakvˇti - og ■ß me­al annars og ekki sÝst Ý HŠstarÚtti ═slendinga. Nˇg er til af hŠfum konum Ý hˇpi ■eirra sem kallast mega l÷gfrŠ­ingar.

á


Traust

Ůa­ er ef til vill a­ bera Ý bakkafullan lŠkinn a­ benda ß allt ■a­ sem aflaga fer, enda ver­a margir til ■ess. Hitt gleymist a­ benda ß ■a­ sem er vel gert ß ■essu ävo­alegaö landi - ═slandi.

En hvort heldur vi­ klifum ß ■vÝ sem aflaga fer e­a reynum a­ benda ßá■a­ sem vel er gert, eigumávi­ a­ reyna a­ skapa traust:áme­al vina, ß vinnusta­, innan fj÷lskyldunnar - og Ý flokknum okkar, hver sem hann annars kann a­ vera.


Ů˙sund ßr ß einni ÷ld

═ dag er ■jˇ­hßtÝ­ardagur ═slendinga, ■essarar dverg■jˇ­ar ß m÷rkum hins byggilega heims, ■jˇ­ar sem fj÷lga­i ekkert Ý 900 ßr me­an fˇlksfj÷ldi nßgrannalandanna ■refalda­ist.á Fyrir r˙mri ÷ld var ═sland amt Ý Danm÷rku.á FßtŠkt var svo mikil a­ sjˇmenn frß Noregi, sem hinga­ komu til fiskvei­a um aldamˇtin 1900, s÷g­u heimkomnir a­ fßtŠkt ß vesturstr÷nd Noregs vŠri au­leg­ Ý samanbur­i vi­ kj÷r ■urrab˙­armanna ß ═slandi.

Menntunarstig

Fyrir 100 ßrum voru skˇlar fßir og fßbreyttir.á N˙ er menntunarstig ═slendinga svipa­ og Ý ÷­rum l÷ndum ßlfunnar.á ═ upphafi 20ustu aldar h÷f­u innan vi­ ■rjßtÝu ═slendingar loki­ doktorsprˇfi.á SÝ­an 1950 hafa ß fjˇr­a ■˙sund ═slendingar loki­ doktorsprˇfi og n˙ lj˙ka um eitt hundra­ ═slendingar doktorsprˇfi vÝ­s vegar um l÷nd - og eru konur ■ar Ý meirihluta.á

Efnahagur ■jˇ­arinnar hefur aldrei veri­ betri.á Verkmenning er sambŠrileg vi­ ■a­ sem gerist Ý nßgrannal÷ndunum.á Talandi tßkn um framfarirnar er barnadau­i, sem 1875 var hŠstur hÚr ß landi af ÷llum l÷ndum Evrˇpu, en er n˙ lŠgstur Ý ÷llum heiminum.

═slensk tunga

═slensk tunga hefur aldrei sta­i­ sterkar sem lifandi ■jˇ­tunga en n˙. ═ upphafi 19du aldar var ReykjavÝk danskur bŠr ■ar sem t÷lu­ var danska ß bŠjarstjˇrnarfundum.á Undanfarna hßlfa ÷ld hefur veri­ rita­ ß Ýslensku um flest ■ekkingarsvi­ n˙tÝmasamfÚlags. Skßldsagnager­, leikritun, ljˇ­ager­ og kvikmyndager­ stendur me­ blˇma. Myndlist og tˇnlist ■ola samanbur­ vi­ flest l÷nd Evrˇpu og til er or­in ß­ur ˇ■ekkt Ýslensk fyndni, gamans÷gur og hnyttnir or­aleikir, ekki sÝst me­al ungs fˇlks, Ý sta­ skÝtabrandara, sjˇ­b˙­atals og sagna af skrřtnu fˇlki. AtvinnulÝf er fj÷lbreytt og fyrirtŠki, stˇr og smß, sŠkja ß nř mi­ og renna sto­um undir aukna velsŠld og bŠtta afkomu. Ů˙sundir karla, kvenna og barna af erlendu bergi broti­ hafa flust til ═sland til ■ess a­ setjast hÚr a­ og ver­a Ýslenskir rÝkisborgarar og au­ga­ menningarlÝf ß ═slandi.

Hrapallegt ßstand Ý stjˇrnmßlum

En ■ˇtt ═sland hafi äfer­astô ■˙sund ßr ß einni ÷ld og listir, menntun og atvinnulÝf standi me­ blˇma er enn margt ˇgert - og řmsu er ßbˇta vant. Hrapallegast er ßstandi­ Ý stjˇrnmßlum ■ar sem borist er ß banaspjˇt, innan flokka og utan, og Al■ingi er skopmynd af l÷ggjafarsamkomu. Stendur ■essi ˇmenning m÷rgu fyrir ■rifum.á

Rannsˇknir hafa leitt Ý ljˇs a­ si­fer­i Ý stjˇrnmßlum og sta­a, vi­horf og starfshŠttir fj÷lmi­la skipta sk÷pum fyrir mßlefnalega umrŠ­u og frjßlsa sko­anamyndun ľ og farsŠlt stjˇrnarfar.

Vanmßttugir stjˇrnmßlamenn

Samanbur­arrannsˇknir Ý Danm÷rku og Noregi annars vegar og ß ═slandi hins vegar hafa leitt Ý ljˇs grÝ­arlegan mun ß starfshßttum stjˇrnmßlamanna og umrŠ­uhef­. Brigsl og stˇryr­i, sem margir Ýslenskir stjˇrnmßlamenn temja sÚr, er ˇhugsandi Ý Danm÷rku og Noregi, enda grafa ■arlendir stjˇrnmßlamenn sÚr gr÷f me­ slÝku tali. HÚr ß landi telja margir stˇryr­i og brigsl tßkn um dj÷rfung og festu.

Ůessi frumstŠ­a umrŠ­uhef­ setur svip ß st÷rf Al■ingis sem i­ulega minnir meir ß sjˇnleikah˙s en l÷ggjafarsamkomu og eykur auki­ tortryggni milli stjˇrnmßlamanna og stjˇrnmßlaflokka og hindrar e­lilegt samstarf enda ber almenningur ekki vir­ingu fyrir Al■ingi e­a Ýslenskum stjˇrnmßlam÷nnum. Mß fullyr­a a­ ein ßstŠ­an fyrir erfi­leikum vi­ lausn a­kallandi vandamßla ß rŠtur a­ rekja til sundurlyndis Ýslenskra stjˇrnmßlamanna og frumstŠ­s stjˇrnmßlasi­fer­is og umrŠ­uhef­ar.

Hlutur fj÷lmi­la

Umfj÷llun um ßgreiningsmßl Ý fj÷lmi­lum ß ═slandi einkennist oft af äyfirheyrslua­fer­inniô ■ar sem spyrjandi reynir a­ gera vi­mŠlanda sinn tortryggilegan - og fella yfir honum dˇm. Vi­ hli­ dˇmstˇls g÷tunnar og skvaldursins Ý netheimum, hefur veri­ settur dˇmstˇll Ýslenskra fj÷lmi­la. ═ sjˇnvarpi Ý Danm÷rku og Noregi břr spyrjandi sig vel undir og leitar svara ß hlutlŠgan hßtt me­ yfirvegu­um spurningum til ■ess a­ reyna a­ skřra mßlin - og fellir ekki persˇnulega dˇma og tekur ■vÝ sÝ­ur sjßlfur ■ßtt Ý umrŠ­unni. Vegna yfirheyrslua­fer­arinnar fßst i­ulega ekki sv÷r vi­ brennandi spurningum og almenningur situr eftir ringla­ur me­ ˇbrag­ Ý munninum.

┴stŠ­ur frumstŠ­rar umrŠ­uhef­ar

┴stŠ­ur frumstŠ­rar umrŠ­uhef­ar ß ═slandi eru vafalaust margar. Rˇtgrˇin borgmenning hefur enn ekki fest rŠtur ß ═slandi me­ tillitssemi, yfirvegun og persˇnulegri fjarlŠg­ sem slÝka menningu einkennir. Fßmenni hefur valdi­ ■vÝ a­ allir ■ykjast ■ekkja alla og persˇnulegt nßvÝgi nßlgast i­ulega ofsˇknir. StÚttskipting me­ sÝnum har­a aga hefur veri­ me­ ÷­rum hŠtti en ˙ti Ý hinum stˇra heimi - me­ kostum sÝnum og g÷llum, og agaleysi ═slendinga er ßberandi ß flestum svi­um.

Eitt af ■vÝ sem mj÷g er a­kallandi Ý ■jˇ­fÚlaginu, er a­ bŠta umrŠ­umenningu, auka vir­ingu fyrir ÷­ru fˇlki og sko­unum annarra - samfara ■vÝ a­ koma ß jafnrÚtti ß ÷llum svi­um samfÚlagsins.

á

á


RÝkis˙tvarp - sem rÝs undir nafni

RÝkis˙tvarp - sem rÝs undir nafni - er ein mikilvŠgasta stofnun samfÚlagsins ßsamt Al■ingi, mennta- og rannsˇknarstofnunum, heilbrigisstofnunum Ý margbreytilegum myndum sÝnum, menningarstofnunum, svo sem leikh˙sum og tˇnlistarfÚl÷gum, og ■jˇ­kirkju.

E­lilegt er a­ skiptar sko­anir sÚu um slÝkar stofnanir svo og a­rar stofnanir sem reknar eru fyrir skattpeninga almennings, enda eru umrŠ­ur st÷­ugar og sko­anir skiptar. Auk ■ess er umrŠ­a nau­synleg um stofnanir og fyrirtŠki Ý eigu einstaklinga, en slÝk fyrirtŠki hafa ekki sÝ­ur ßhrif ß daglegt lÝf, velsŠld og velfer­ almennings en opinberar stofnanir.á

Lř­rŠ­island - sem rÝs undir nafni

═ lř­rŠ­islandi - sem vill rÝsa undir nafni - ■arf a­ vera vettvangur fyrir mßlefnalegar umrŠ­ur um ÷ll ßlitamßl svo og gott a­gengi a­ traustum upplřsingum um ■jˇ­fÚlagsmßl. Til ■ess a­ stu­la a­ ■essari umrŠ­u og veita upplřsingar h÷fum vi­ fj÷lmi­la: bl÷­ og tÝmarit, ˙tvarp, sjˇnvarp og ekki sÝst hi­ mikla undur tŠkninnar - veraldarvefinn.

Mikilsver­asti fj÷lmi­illinn hÚr ß landi og Ý nßgrannal÷ndum okkar er rÝkis˙tvarp reki­ Ý almanna■ßgu. ═ Danm÷rku, Noregi og SvÝ■jˇ­ er ÷flugt rÝkis˙tvarp me­ m÷rgum rßsum hljˇ­varps og sjˇnvarps auk skˇla- og kennslusjˇnvarps og kennslu˙tvarps og sjˇnvarps um listir og menningu.á

UmrŠ­a - sem rÝs undir nafni

═ fyrstu grein laga "um RÝkis˙tvarpi­, fj÷lmi­il Ý almanna■ßgu" segir, a­ markmi­ laganna sÚ äa­ stu­la a­ lř­rŠ­islegri umrŠ­u og fÚlagslegri samheldni Ý Ýslensku samfÚlagi me­ fj÷lmi­la■jˇnustu Ý almanna■ßgu. RÝkis˙tvarpinu er falin framkvŠmd hennar eins og nßnar er kve­i­ ß um Ý l÷gum ■essum. RÝkis˙tvarpi­ er ■jˇ­armi­ill og skal rŠkja fj÷lbreytt hlutverk sitt af fagmennsku, metna­i, hei­arleika og vir­ingu. Ůa­ skal leggja rŠkt vi­ Ýslenska tungu, menningu, s÷gu ■jˇ­arinnar og menningararfleif­.ö

Rß­herra - sem rÝs undir nafni

Ůessi markmi­slřsing er skřr og metna­ur af hßlfu l÷ggjafans mikill. Hins vegar eru ßkvŠ­i laganna äum RÝkis˙tvarpi­, fj÷lmi­il Ý almanna■ßguô g÷llu­ hva­ var­ar stjˇrn. ═ ■ri­ja kafla laganna segir RÝkis˙tvarpi­ sÚ sjßlfstŠtt opinbert hlutafÚlag Ý eigu Ýslenska rÝkisins, rß­herra fari me­ eignarhlut rÝkisins og stjˇrn skuli kosin ß a­alfundi.

Ůetta ■ř­ir a­ rß­herra křs einn stjˇrn ß a­alfundi og getur einn rß­i­ ÷llu, sem hann hefur gert. SlÝkt samrřmist illa fagmennsku, metna­i, hei­arleika og vir­ingu Ý lř­rŠ­islandi ■ar sem valddreifing er fyrsta bo­or­i­. Fyrirkomulagi­ er a­ vÝsu svipa­ Ý Noregi. Ůar er l÷ggjafinn hins vegar ekki a­ brei­a yfir einrŠ­i­ heldur segir einfaldlega: Rß­herra er a­alfundur ˙tvarpsins: äKirke- og kulturministeren er NRKs generalforsamling.ö

Danska rÝkis˙tvarpinu, Danmarks radio, er stjˇrna­ af ellefu manna stjˇrn sem rß­herra skipar eftir tilnefningu frß Folketinget sem tilnefnir sex fulltr˙a og starfsfˇlk DRátvo. Sjßlfur tilnefnir rß­herrann ■rjß fulltr˙a. Me­ ■essu er reynt a­ gŠta ˇlÝkra hagsmuna og fagmennsku, enda eru Danir lengra komnir Ý lř­rŠ­islegri hugsun en ═slendingar.

Lř­rŠ­ileg umrŠ­a og hlutlŠgar upplřsingar

Til ■ess a­ střra mßlefnalegri umrŠ­u og veita hlutlŠgar upplřsingar og koma ß framfŠri ˇlÝkum sjˇnarmi­ur ■arfásjßlfstŠtt RÝkis˙tvarp laust ˙r vi­jum flokkspˇlitÝskra valdhafa. Ăskilegt vŠri a­ helstu stofnanir og samt÷k ■jˇ­fÚlagsins, s.s. samt÷k atvinnulÝfs, laun■ega og listamanna, skˇlar, ■jˇ­kirkjan og ÷nnur tr˙fÚl÷g Šttu fulltr˙a Ý stjˇrn RÝkis˙tvarps sem risi undir nafni og lagt gŠti grunninn a­ lř­rŠ­islegri umrŠ­u, menningarlegri fj÷lbreytni og fÚlagslegri samheldni Ý Ýslensku samfÚlagi.

Ůß hef­u mist÷k, sem n˙ hafa or­i­ Ý R┌V,áekki ßtt sÚr sta­.


Lifandi stjˇrnarskrß

Grundv÷llur a­ mannlegu samstarfi og samskiptum er traust, hvort heldur er Ý fj÷lskyldu og hjˇnabandi, fyrirtŠki, stofnunum e­a samfÚlaginu sjßlfu. ═ samfÚlaginu er mikilsvert, a­ almenningur geti bori­ traust til grundvallar- stofnana rÝkisins: Al■ingis, framkvŠmdavaldsins og dˇmstˇlanna.

Ůessu er ■vÝ mi­ur ekki a­ heilsa Ý Ýslensku ■jˇ­fÚlagi, ■jˇ­fÚlagi sem stßtar sig af ■vÝ a­ eiga elsta l÷ggjafar■ing Ý Evrˇpu og kom ■egar ß ■jˇ­veldis÷ld ß fˇt fullkomnara dˇmskerfi en nokkurt anna­ land. FramkvŠmdavald var a­ vÝsu ekki til og eini embŠttisma­ur rÝkisins var l÷gs÷guma­urinn, sem äsag­i upp l÷ginö og var Ý raun lifandi stjˇrnarskrß ■jˇ­veldisins.

Frß stofnun lř­veldis hefur ßtt a­ endursko­a stjˇrnarskrßna frß 1944, sem a­ meginstofni er ■ř­ing ß DANMARKS RIGES GRUNDLOV af 5. Juni 1915 med Šndringer af 10. September 1920.

Vi­ hruni­ 2008, sem ß sÚr enga hli­stŠ­u Ý s÷gu lř­veldisins, t÷ldu margir a­ tÝmi vŠri kominn til a­ endursko­a stjˇrnarskrßna, ekki vegna ■ess a­ ôdanskaö stjˇrnarskrßin vŠri ors÷k hrunsins, heldur til a­ marka nřja stefnu ľ mˇta nřtt ═sland ľ eftir a­ Ý ljˇs kom glŠpsamleg spilling Ý efnahagslÝfi og stjˇrnmßlum landsins, spilling sem ß sÚr enga hli­stŠ­u me­ nßgranna■jˇ­um okkar ß Nor­url÷ndum.

Sundurlyndi stjˇrnmßlaflokka, sem eru sjßlfum sÚr sundur■ykkir, og augljˇs fyrirlitning stjˇrnmßlamanna ľ svo ekki sÚ sagt hatur ■eirra hver ß ÷­rum ľ hefur kynt ˇfri­arbßl sem enn brennur me­ ■jˇ­inni og hefur tafi­ endurbŠtur ß stjˇrnkerfi landsins.

Enn rÝkir sundrung Ý ■jˇ­fÚlaginu, tortryggni, rei­i og vonbrig­i. FrumstŠ­ umrŠ­a ß opinberum vettvangi ľ ekki sÝst frumstŠ­ og ˇmßlefnaleg umrŠ­a ß Al■ingi ľ gerir ■inginu ˇkleift a­ rß­a fram ˙r a­kallandi verkefnum. Me­ nřrri stjˇrnarskrß ľ nřjum ■jˇ­arsßttmßli ľ mß vŠnta ■ess a­ unnt ver­i a­ auka ßbyrg­ stjˇrnvalda, tryggja raunverulega ■rÝskiptingu valds og endurreisa traust almennings ß Al■ingi, rÝkisstjˇrn og dˇmstˇlum.

Ůetta er eina von al■ingismanna sem ■eim gefst um langan tÝma a­ efla traust almennings ß Al■ingi. Ëskandi er a­ al■ingismenn ■ekki sinn vitjunartÝma, hŠtti a­ rÝfast og vindi sÚr Ý a­ ganga frß frumvarpi a­ nřrri stjˇrnarskrß fyrir nřtt ═sland sem borin yr­i undir atkvŠ­i vi­ al■ingiskosningar nŠsta vor.


Innskrßning

Ath. Vinsamlegast kveiki­ ß Javascript til a­ hefja innskrßningu.

Haf­u samband