Frsluflokkur: Bloggar

Sklar nrri ld

Enn hafa umrur ori um styttingu nms framhaldssklum. Snist ar sitt hverjum, eins og elilegt er, en mlefnaleg skoanaskipti eru undirstaa framfara lrislandi. a sem hins vegar hefur einkennt essar rttku breytingar, er a menntamlayfirvld hafa lti rtt breytingarnar og lti samr haft vi sklana sklastjra og kennara a ekki s tala um nemendur og foreldra.

Sklanm

Eins og lesendur ekkja, eru fjgur sklastig landinu: leiksklar, grunnsklar, framhaldssklar og hsklar. Hr verur einkum rtt um framhaldssklastigi, tt flest sem hr er sagt eigi vi ll sklastigin fjgur.

Framhaldssklar eru n 37 talsins, ar af sj viurkenndir einkasklar, eins og a er ora. llum essum framhaldssklum er samkvmt lgum tla a stula a alhlia roska nemenda og virkri tttku lrisjflagi me v a bja hverjum einum nm vi hfi og ba nemendur undir tttku atvinnulfinu og frekara nm.

Nm framhaldssklunum er margbreytilegt og sklarnir af eim skum afar lkir. Skipta m framhaldssklunum 37 tvo meginhpa. Annars vegar eru bknmssklar, sem bera allir nafni menntaskli og hafa a meginhlutverki a ba nemendur undir srhft hsklanm. Hins vegar eru fjlbrautasklar sem bja upp un fjlbreyttara nm, bi bknmsbrautum, listnmsbrautum og verknmsbrautum, s.s. mlabraut, hsasmiabraut, rafvirkjabraut, sjkraliabraut, snyrtibraut, tlvubraut og rttabraut.

Ljst er af essu a slenskum framhaldssklanemendum gefst kostur a velja lkar nmsleiir sem veita undirbning og rttindi svii almenns nms, listnms, bknms og starfsnms. lkur nminu me mismunandi nmsgrum, svo sem framhaldssklaprfi, prfi til starfsrttinda, stdentsprfi og inmeistaraprfi. Lsingar nmsbrautum framhaldssklastigi taka mi af essum fjlbreytileika og urfa a mta krfum annarra sklastiga og atvinnulfsins, auk ess a stula a alhlia roska nemenda og virkri tttku lrisjflagi.

Krfur til framhaldsskla

Miklu skiptir a framhaldssklar uppfylli rjr krfur. fyrsta lagi a lta nemendum la vel, sem er algert grundvallarskilyri. ru lagi a koma nemendum til roska og ba undir lf og starf lrisjflagi. rija lagi ber sklunum upphafi nrrar aldar a nta tkni og ekkingu vi kennslu og nm. Einkum ber a gera nemendum kleift a nota samskiptatkni, sem stugt fleygir fram, til ess a afla sr ekkingar. Me v eru nemendur gerir byrgir fyrir nmi snu, en eru ekki undir smsj heyrara kennara sem kanna hvort nemandinn hafi lesi heima en kenna minna.

Fyrir hlfri ld sagi nemandi vi Menntasklann Akureyri a heimanm tti ekki a ekkjast betri sklum. Me v tti hann vi a lta bri sklanm sem vinnu nemenda sem lyki elilegum vinnutma en nmi hengi ekki yfir eim allan slarhringinn, v a nemendur framhaldssklum vildu og vilja flestir geta sinnt ru en nminu einu, s.s. hollu tmstundastarfi, rttum og listum.

N ld

Me nrri tkni nrri ld breytast sklarnir. Ekki sst breytist starf kennara og vinna nemenda. Stjrnvld urfa n a gera tlun um framt sklanna, bi leikskla, grunnskla, framhaldsskla og hskla. Samra arf a hefjast milli eirra sem eiga hlut a mli: kennara, sklastjra, nemenda, foreldra, rkis og sveitarflaga, annig a n tlun um ntt sklakerfi nrri ld liggi fyrir innan fimm ra. tlun me skr markmi er nausyn til ess a tryggja samfellu menntakerfi landsins og efla bi bkmenntun og verkmenntun landinu.


slensk rnefni

Sgu lands og jar m lesa r rnefnum sem mrg lsa stahttum, landslagi ea vihorfi til landsins. Til ess a benda dmi m nefna rnefni Mrar sem lsir stahttum, rnefni Hlar lsir landslagi og Kaldakinn lsir vihorfi flks a kalt s Kaldakinn ar sem kaldinn bls.

mrgum rnefnum eru bundin dranfn. Nefna m lftavatn, Galtafell, Geldingahol, Grsar, Hrafnagil, Klfafell, Krunes, Lmagnpur og Sauafell. Til eru tv fjll sem bera nafni Hestfjall ea Hestur: Hestur ea Hestfjall Borgarfiri og Hestfjall Grmsnesi. Sennilegt er a tindar upp r fjllunum, sem minna hestseyru, gefi fjllunum nafn. rnefni Fiskilkur kemur va fyrir: Melasveit bi sem bjarnafn og nafn lk sem rennur Htar, Norurrdal, Blndudal, lkur sem rennur r Frimundarstaavatni Gilsvatn, Fiskilkur Kaupvangssveit Eyjafiri, skammt innan vi Kaupang, Fiskilkur skammt fr Helluvai Mvatnssveit, Fiskilkur Hrarstungu sem rennur Gljfravatn, Fiskilkur Eiaingh sem rennur r Eiavatni Vfilsstaafla og Fiskilkur Suursveit noran vi Breiablstaarln. Auvelt er a kynna sr rnefni landinu, margbreytileika eirra og legu hinum mikla SLANDSATLAS sem fyrst kom t 2005. er auvelt a leita a rnefnum heimsu Landmlinga slands, www.lmi.is.

Einn ttur rannsknum rnefnum eru rnefnasagnir, sagnir sem eiga rtur a rekja til skilnings og tlkunar almenning rnefnum. Eitt af mrgum dmum um rnefnasgn er frsaga Landnmu af Faxa, suureyskum manni, sem var me Flka Vilgerarsyni skipi. Hafa menn vilja tengja rnefni Faxafli vi Faxa hinn suureyska. Noregi eru allmrg faxa rnefni sem ll eru skr ann htt a um s a ra eitthva skummande, .e. hvtfext. eir sem ba vi Faxafla ekkja a hann er oft hvtfyssandi eins sunnan, suaustan og suvestan ttum.

Haukdla tti Sturlungu er frsgn um Ketilbjrn hinn gamla er lenti skipi snu Ellia sum eirra a sem san heita Elliar. Helga kona Ketilbjarnar var dttir rar skeggja landnmsmanns Skeggjastum Mosfellssveit og hfu au ar vetursetu fyrsta veturinn. Um vori hlt Ketilbjrn leiangur austur yfir Mosfellsheii og reisti skla ar sem san heitir Sklabrekka vi ingvallavatn. egar eir voru aan skammt farnir, komu eir a silagri , hjuggu vk sinn en misstu xi sna na og klluu hana af v xar.

xarr eru tvr landinu auk xarr vi ingvll: Brardal, skammt sunnar vi Hriflu og rennur in Skjlfandafljt; ru lagi xar vi davtn Suurdal, inn af Skridal. rheiti eru va dregin af nfnum hsdra, s.s. Geit, Klf, Ki, Lamb og Naut. Er s skring talin lkleg, a hsdr veri rekin a num til beitar og rnar veri eins konar vrslugeri um beitarhlf. Me etta huga taldi rhallur Vilmundarson prfessor a skra mtti nafni xar sem hnikun r ormyndinni *xa, sem framburi var xar og fr essari framburarmynd vri rnefnasgnin runnin.


Prins Henrik og Danmark

Det var en stor oplevelse for mig som en islandsk royalist, fdt under kong Christian den X, i gr at se DRs direkte genudsendelse af prinsesse Margrethe og greve Henri de Monpezats bryllup den 10. juni 1967. Ikke mindst var det indtagende at se tronflgerens krlighed til den smukke grev, der lyste fra hendes jne og i hendes smil.

Det har derimod lnge undret mig p hvilken mde mange af mine danske venner i tidens lb har snakket om Hans Kongelige Hjhed Prins Henriks danske sprog. Min medlidenhed har en smule med at gre, at han og jeg har tre ting til flles. For det frste er vi begge to fdt p fandens fdselsdag den 11. juni. For det andet har vi vret gift i over 50 r med vores egne Margrethe, han med Danmarks tronflger, nuvrende dronning af Danmark, jeg med min Eggertsdttir, mor til seks brn. For det tredje har vi begge to mttet opleve at vre fremmedarbejdere i kongeriget Danmark, greve Henri de Monpezat som ansat i et halvt rhundrede i det danske kongehus, jeg tjenende i fire r som leder i afdeling for uddannelse og kultur i Nordisk Ministerrds Sekretariat.

De fire r i Kbenhavn og mange gange siden har jeg hrt dem som har dansk som modersml, snakke om hvor drlig dansk grev Henri de Monpezat taler og hvor drligt sprogre han har. Da har jeg funderet over hvor godt fransk eller islandsk de taler. Dette blev jeg mindet om da jeg i gr hrte DRs kvindelige TV vrt nvne navnet p Islands prsident i r 1967, sgeir sgeirsson, som sandelig er et vanskelig navn at udtale hvor det forekommer lange diftonger og tryk p frste stavelse. Ingen Islnding ville have forstet TV vrtindens udtale af prsidentens navn. Man skal ikke kaste sten i et glasshus. Og greve Henri de Monpezat har gjort alt hvad han kunne for at tjene det dejlige Danmark.

Reykjavk, 11.juni 2017

Tryggvi Gslason

Snet til Berlingske og Jyllandsposten


Framt slenskrar tungu

Undanfari hefur allmiki veri rtt og rita um ensk heiti slenskra fyrirtkja. stan er s, a sara hluta mamnaar tk Flugflag slands upp nafni Air Iceland Connect. Um rabil notai flagi nafni Air Iceland, en me v a bta vi orinu Connect snum vi tengingu vi slenska nttru og erlenda fangastai bor vi Grnland, Skotland og Norur-rland. etta er lsandi nafn og vi erum sannfr um a etta muni leia til sterkara vrumerkis aljamarkai, eins og haft er eftir rna Gunnarssyni, framkvmdastjra Air Iceland Connect.

Samkeppni alja markai

Naumast arf a fara grafgtur um, a slensk fyrirtkni og stofnanir taka aukinn tt samkeppni aljamarkai ar sem tungumli er enska. Ekkert elilegt er a slensk fyrirtki aljamarkai noti ensk heiti til ess a vekja sr athygli. Leyfi g mr a fullyra, a ensk heiti slenskum fyrirtkjum gna ekki framt slenskrar tungu, eins og rfaldlega er gefi skyn. Arir ttir vega ar yngra svo sem minnkandi bklestur ungs flks, tlvuleikir ensku sem valda v a brn og unglingar tala ori ensku sn milli. Afstaa stjrnvalda til menntamla og lleg kjr kennara er mun meiri gn vi slenska tungu en ensk heiti slenskum fyrirtkjum. Jafnvel skr framburur, sem vinnur gegn gagnsi mlsins og getur breytt mlkerfinu, veldur meiri httu en Air Iceland Connect. Rng notkun ora og oratiltkja og orf er miklu alvarlegri gn vi framt tungunnar en Air Iceland Connect. Ltill skilningur kveins hps slendinga mlrkt er einnig gn vi framt slenskrar tungu, en hafa ber huga a a er vegna slenskrar tungu erum vi sjlfst j eigin landi.

Dmsdagssp

Lengi hefur veri efast um gildi slenskrar tungu og henni sp daua. ri 1754 kom t Kaupmannahfn riti TYRO JURIS edur Barn Lgum eftir Svein lgmann Slvason. ar segir hann, a heppilegra s a nota or r dnsku en slensku egar rita er um lgfri slensku. Bjarni Jnsson, rektor Sklholtsskla, lagi til brfi til Landsnefndarinnar fyrri ri 1771 a slenska yri lg niur og danska tekin upp ea me hans orum dnsku: Jeg anseer det ikke alene unyttigt men og desuden meget skadeligt, at man skal beholde det islandske Sprog. upphafi velmektardaga frjlshyggju lok sustu aldar var lagt til a slenska yri lg niur og enska tekin upp stainn.

Sterk staa slenskrar tungu

rtt fyrir etta er raunin s, a slensk tunga hefur aldrei stai sterkar sem lifandi jtunga en n. etta m.a. rtur a rekja til ess, a mli hefur veri sveigt a njum vifangsefnum og breyttu menningarumahverfi. Ritun skldsagna og leikrita, ljager og vsnasngur og vndu bkatgfu hefur aldrei veri flugri en undanfarna ratugi og nstrlega auglsingager tvarpi og sjnvarpi hafa auga tunguna ar sem ori hafa til oraleikir og slensk fyndni sem ur voru ekktir mlinu a gleymdu rappi slensku. Engu a sur eru mis vigangsefni sem ba rlausnar svo sem notkun slensku stafrnu umhverfi.

Flest bendir v til, a slenska, etta forna beygingarml, geti fram gegnt hlutverki snu sem flagslegt tjningartki fjlttu samflagi ntmans. Hins vegar hefi mtt finna betra enskt nafn Flugflag slands en Air Iceland Connect.


Strtskring, mlrkt og mannlegt ml

Gamlir mlrktarmenn, nemendur Halldrs Halldrssonar, prfessors vi Hskla slands fyrir hlfri ld og kennara vi MA snum tma, sem einnig nutum leisagnar rna Kristjnssonar fr Finnasstum Kaldakinn og Gsla Jnsssonar fr Hof Svarfaradal Menntasklanum Akureyri, hfum hyggjur af framt slenskrar tungu, ekki sst eftir a nemendur grunnskla eru farnir a tala saman ensku, eins og Morgunblai greinir fr vikunni. Mannlegt ml er flagslegt tjningartki sem vi notum til ess a koma til skila hugsun og hugmyndum okkar. Ef sumir egnar mlsamflagsins taka a tala anna tunguml, verur hins vegar rof sem skiptir essu fmenna samflagi hpa eftir tungumli og er illt efni.

N er v rf almennri umru um slenska mlrkt og slenska mlvernd svipaan htt og 19du ld, egar Fjlnismenn me Jnas Hallgrmsson og Konr Gslason broddi fylkingar hrundu af sta endurreisnarstarfi slenskrar tungu, m.a. me nyrasm sem tti sr fyrirmynd ingum mildum og starfi Gubrands Hlabiskups og Arngrms lra 16du og 17 ld. Enn er hugi nyrasm lifandi og enn gera orvsir menn konur og karlar n or til ess a koma til mts vi arfir samflags sem sfellt er a breytast, samflags sfelldri run, ellegar nyrin eru til ess ger a brega ljsi samflag sem verur stugt flknara og gagnsrra.

Gumundur Andri Thorson rithfundur, ttaur r Btinni Akureyri, skrifar vikulega tt Frttablai ar sem hann fjallar um mlefni landi stundar. Fyrra mnudag skrifai hann um hina sigri hrsandi vanekkingu og segir, a me allsherjartengingu hins netvdda mannkyns fi fvsin rdd og rmi sem aldrei fyrr og kjlfari viringu. Me essu mti breiist hin sigri hrsandi vanekking t me gnarhraa sem s berandi umrunni um loftslagsvandann ar sem framtarsnin er svo gnvnleg a mrgum reynist um megn a horfast i augu vi vandann en reyna a drepa mlum dreif me trsnningum og afneitun. essa iju mtti kalla strtskringar me vsan til hins snjalla nyris hrtskring, sem er ing Hallgrms Halgasonar enska orinu mansplaining og vsar til rttu karlmanna til a agga niur konum me yfirltislegum tskringum hlutum sem r ekkja iulega betur til en hrtskrandinn. Strtskringar snast um lkar aferir afneitunarsinna vi a stinga hfingu sandinn. annig kemst Gumundur Andri Thorsson a ori og er nyri hans strtsskring skemmtilegt or og lsandi.

Sagt er a Sigurur Nordal hafi nota ori kjalfrur um menn sem ekktu nfn bkarkjlum en vissu lti um efni ea innihald bkanna. Ori kjalfrur kemur fyrst fyrir prenti tmaritinu Mlaingi ri 1981 og san Tmariti Mls og menningar 1988. Hins vegar hefur etta nyri enn ekki komist orabkur. Hvenr m bast vi a nyri strtskring, sem fyrst s dagsins ljs Frttablainu mnudaginn 13.mars 2017, komist orabk?


Frbr ra forsetafrarinnar konudaginn

konudaginn, sast liinn sunnudag 19da febrar, flutti forsetafr slands, fr Eliza Reid, ru vi gusjnustu Vdalnskirkju Garab og var gusjnustunni tvarpa. Ra forsetafrarinnar var me bestu rum sem g hef heyrt og hef g heyrt margar gar rur um dagana.

Ran var efnismikil, einlg og skemmtileg me lrdmsrkum samlkingum og bendingum sem bi konur og karlar geta lrt miki af. Hins vegar hef g hvergi s minnst einu ori essa merku ru sem enn m hlusta Sarpinum: http://www.ruv.is/sarpurinn/ras-1/gudsthjonusta-i-vidalinskirkju/20170219.

er hgt a lesa runa : http://forseti.is/media/1738/2017_02_19_er_vidalinskirkja.pdf. Vil g benda hugsandi flki a hlusta ea lesa ru forsetafrar slands, fr Elizu Reid.


ld fganna

Bkin Age of Extremes eftir Eric Hobsbawm kom t ensku ri 1994 og slenskri ingu 1999 og var nefnd ld fganna, saga heimsins 20.ld.

Eric Hobsbawm fddist Alexandru 1917 dgum breska heimsveldisins, en lst upp Vnarborg og Berln. Hann var af gyingattum og Berln var hann vitni a valdatku Hitlers 1933. fluttist hann til Bretlands, las sagnfri vi Kings College Cambridge, mtaist af Maxrisma og var einn af stofnendum tmaritsins Past and Present 1952 sem hafi mikil hrif vihorf sagnfri. Hobsbawm kenndi lengi sagnfri vi London University og voru einkunnaror hans: Hlutverk sagnfringa er a muna a sem arir gleyma.

Tuttugasta ld er mesta framfaraskei sgu mannkyns en um lei skei mestu grimmdarverka sem sgu fara af, ld glundroa, rbyrgar og sileysis, ld gfugra hugsjna, menningafreka og mikilla lfsga hj hluta jararba en hungurs og daua hj bum rija heimsins. ldin var einnig ld grimmdarverka og jarmora sem eiga sr far hlistur. H voru langvinn str ar sem drepnir voru mun fleiri breyttir borgarar, konur og brn, en hermenn.

ld andstna og grimmdar

N er risin n ld sem margir hafa bundi vonir vi. Enn eru h grimmileg str og rttur einstaklinga fyrir bor borinn. Fleiri eru n fltta undan harrtti, rangsleitni og ftkt en nokkru sinni. vekur tilhneiging stjrnmlum meal voldugustu ja heims ugg brjsti, n sast framferi Trumps Bandarkjunum, og auki fylgi fgaflokka skalandi, Frakklandi og Austurrki a ekki s tala um framferi Rsslands undir stjrn Ptns, en v landi hefur misrtti og yfirgangur vigengist fr munat. Alulveldi Kna, ar sem br fimmtungur jararba, er fari a haga sr samrmi vi reglur auvaldsins, auk ess sem tilhneiging til a leggja undir sig lnd og jir hefur einkennt stjrn Kna lengi.

Kenningar um fri og brralag

Kristin tr, gyingdmur og slam, sem merkir friur, boa fri og brralag fri jru. Fimm reglur bddismans a gu lferni kvea um, a ekki skuli drepa, ekki stela og ekki ljga, eins og rum megintrarbrgum heimsins. Engu a sur standa samtk kristinna manna, gyinga a ekki s tala um samtk mslma fyrir og ofbeldi og manndrpum va um heim, tt alls staar su ar minnihlutahpar fgamanna fer.

Sameinuu jirnar

Sameinuu jirnar voru stofnaar lok sari heimsstyrjaldarinnar. Markmi me stofnun eirra var a varveita fri og ryggi, efla vinsamlega samb ja bygga viringu fyrir jafnrtti og sjlfskvrunarrtti einstaklinga og ja, koma samvinnu um lausn aljavandamla og stula a viringu fyrir mannrttindum n tillits til kynttar, kyns, tungu ea trarbraga.

Sameinuu jirnar ra ekki sjlfar yfir herlii og urfa aildarrkin v a bja fram herli og ara asto. ryggisri mlir me agerum til lausnar deilum milli rkja ea tkum innan rkja og getur kvei a senda friargsluli takasvi. Ri getur einnig fali rkjum a beita vingunaragerum, efnahagslegum refsiagerum ea gripi til sameiginlegra hernaaragera gegn rsaraila.

Neitunarvald

Fimm rki, sigurvegarar sari heimsstyrjldinni, gegndu lykilhlutverki vi stofnun Sameinuu janna: Bandarkin, Bretland, Frakkland, Kna og Sovtrkin. Hfundar sttmla Sameinuu janna geru r fyrir a essi fimm rki hldu fram a tryggja fri heiminum og fengu r v fastasti ryggisrinu. Auk ess var kvei a au fengju neitunarvald rinu, annig a ef eitthvert eirra greiddi atkvi gegn tillgum um agerir, gti ri ekki samykkt tillguna. etta neitunarvald hefur veri gagnrnt, enda reynst Akkillesarhll starfi samtakanna, og tvo ratugi hefur veri reynt a finna lei til ess a hggva ennan Gordonshnt, en lti hefur gengi, einkum vegna hrifa fr voldugum vopnaslum heimsins.

Margir telja skipan ryggisri, valdamestu stofnun Sameinuu janna, endurspegli relta heimsmynd. M.a. hafi rki Evrpu meiri vld en rki annarra heimslfa. rijungur fulltra ryggisrinu kemur fr Evrpu, enda tt rki ar su aeins fimmtungur aildarrkjanna 193. Auk fastafulltra Kna rinu eru aeins tveir fulltrar fr Asu, kjrnir til tveggja ra. Rki Afrku eiga engan fastafulltra en rr fulltrar aan eru kjrnir til tveggja ra. Afrka og Asa eiga v aeins sex fulltra ryggisrinu tt rki essum heimslfum su helmingur aildarrkja Sameinuu janna.

Menning, listir og mann

rtt fyrir misrtti, manndrp og ofbeldi blmstrar menning og listir um allan heim: myndlist, bkmenntir, leiklist a gleymdri fjlbreyttri tnlist af msu tagi. Auk ess vinna mannarsamtk og samtk sjlfboslia metanlegt starf va um heim. hefur menntun aukist llum svium og tkni opna njar leiir atvinnulfi, framleislu og tmstundum. Komin er fram tkni sem eftir a leysa flestan ann vanda sem stafar af hlnun jarar, en hitasveiflur jrinni eru ekki ntt fyrirbri.

slandi vex upp kynsl sem er betur menntu en nokkur fyrri kynsl essu kalda landi, sem var eitt ftkasta land Evrpu fyrir einni ld en er n me rkustu ja heims. v m segja a sland hafi ferast sund r einni ld. Vi lifum v enn ld fganna.


Umbosmaur eldri borgara

Brna nausyn ber til ess a Alingi stofni egar sta embtti umbosmanns eldri borgara. Til ess liggja margar stur. fyrsta lagi er abnai og umnnun aldrara mrgu btavant hr landi, enda tt va s vel unni og af fagmennsku. ru lagi segir umnnun aldrara miki um menningarstand jar sama htt og umnnun barna. rija lagi hafa eir, sem n eru aldrair, skapa velferarrki sland sem er meal fremstu velferarrkja heims, en fyrir 200 rum var sland eitt ftkasta land Evrpu. fjra lagi arf me essu a skapa viringu fyrir eldra flki, viringu sem bygg er skilningi, en va skortir mjg ennan skilning.

Samtk eldri borgara Danmrku, ldre Sagen, hefur gert krfu um a stofna veri embtti umbosmanns eldri borgara og bent umbosmann barna ar landi. Svipa er uppi teningnum hj norsku samtkum eldri borgara, Seniorsaken, sem stofnu voru me a a markmii a vinna gegn mismunun og fordmum, sem eldri borgarar vera fyrir ar landi, eldrediskriminring, og neikvri afstu til elda flks. Auk ess leggja samtkin mikla herslu a tryggja ga heilsujnustu fyrir eldri borgara, ar sem borin er tilhlileg viring fyrir gmlu flki, en a skorti va Noregi. Ennfremur leggja samtkin herslu a reistar veri hentugar bir fyrir aldraa, en 60% aldrara Noregi vilja ba basamstum fyrir aldra flk me svipuu snii og Grund er a reisa Mrkinni vi Suurlandsbraut Reykjavk sem srstaklega eru hannaar me arfir aldrara huga.


Framt slenskrar tungu

16da .m. var Dagur slenskrar tungu haldinn vs vegar um land fingardegi Jnasar Hallgrmssonar. essum degi hafa Murmlsverlaunin veri veitt fr 1996 og arar viukenningar eim til handa sem stula hafa a vexti og vigangi elstu lifandi jtungu Evrpu.

19da nvember var haldin afmlisht Hins slenska bkmenntaflags tilefni 200 ra afmlis flagsins sem stofna var Kaupmannahfn og var einn hinn mesti atburur sgu slenzkra mennta, v a hn tknar gagnger umskipti vihorfi manna gagnvart slenzkri tungu og bkmenntum sari alda, eins og orkell Jhannesson segir Sgu slendinga.

afmlisht Hins slenska bkmenntaflags tluu Guni Th. Jhannesson forseti, Jn Sigursson forseti Bkmenntaflagsina og Dagur B. Eggertsson borgarstjri. Allir geru stu slenskrar tungu og framt a umruefni. Jn Sigursson rddi srstaklega um framt tungunnar stafrnum heimi og sagi, a egar Bkmenntaflagi var stofna hefi slensk tunga veri httu og eins og n hefu margir haft hyggjur af stu og framt tungunnar. Stofnendum flagsins hefi veri ljst a srstaa slenskrar menningar sjlf lftaugin sgu jarinnar vri flgin slitnu samhengi tungu og bkmennta fr upphafi og yfir essu samhengi yrfti a vaka. Yfir streymdi vaxandi mli margvslegt efni erlendum tungum msum myndum. Gfa slendinga hefi veri a varveita forna skldskaparhef og mli vri drmtasti ttur slenskrar menningar og um lei einn hrifarkasti hvati eirrar endurreisnar ntjndu og tuttugustu ld sem a lokum leiddi til sjlfstis. Tungumlinu megum vi ekki tna v a tnum vi okkur sjlfum, sagi forseti Hins slenska bkmenntaflags, og hlt fram:

N er vndum a vimt hvers konar vla og tkja sem beita arf daglega veri annig r gari gert, a a taki vi fyrirmlum mltu mli. Eigi slenskt ml a vera gjaldgengt eim samskiptum arf a koma upp slenskum mltknigrunni til a tengja tala ml vi tlvur. Vsir a slkum grunni er til hj upplsingatknifyrirtkinu Google vegna ess a slenskir starfsmenn hafa s til ess a slenskan er eina fmennistungumli sem komi hefur veri fyrir mltknigrunni ar b. ... tla hefur veri a a kosti annan miljar krna a sma nothfan mltknigrunn fyrir slensku. Tminn er naumur og nstu rj til fjgur r geta ri rslitum um framt slenskunnar essum vettvangi. Til ess a koma essu kring arf samstillt tak hins opinbera og atvinnulfs og allra eirra sem lta sr annt um framt tungunnar. Bkmenntaflagi hyggst kveja til rstefnu nsta ri sem flesta er lta sig framt slenskunnar vara til ess a stilla saman krafta slku taki. slensk mlnefnd hefur lagt srstaka herslu mikilvgi mltkni fyrir framt slensku stafrnum heimi. slendingar urfa a fjrfesta myndarlega eigin murmli. Framt slenskrar tungu er ekki einkaml slendinga. Hverfi hn, hverfur heill menningarheimur. Forvgismenn Bkmenntaflagsins ntjndu ld sndu og snnuu a slenska gat dafna mitt tkni- og samskiptabyltingu eirrar aldar. Nlifandi kynsl arf a sna og sanna a slensk tunga geti blmstra mitt stafrnni byltingu okkar ld og eirri nstu.

Undir essi or Jns Sigurssonar, forseta Hins slenska bkmenntaflags, skal teki. etta er akallandi verkefni fyrir slenska menningu og framtslenskrar tungu.


Fegursta lj slensku

Stundum getur veri gaman a spyrja spurninga sem ekkert rtt svar er til vi jafnvel ekkert svar. dgunum spuri g nokkra vini mona, karla og konur, hver vri a eirra dmi fegursta vsa sem ort hefi veri slenska tungu. Engin frekari skring var gefin v, vi hva tt vri me orinu fagur. Ekki urfti heldur a rkstyja svari. Einu gilti hvort um vri a ra stku, erindi r litlu lji ea r lngu kvi.

Svr brust fr flestum, sem spurir voru. ar af voru tvr vsur eftir Skld-Rsu ea Vatnsenda-Rsu, Rsu Gumundsdttur sem fddist 1795 Hrgrdal og lst ar upp, bj allva og lst 1855, tplega sextug a aldri. Hn sr afar merka sgu, takasgu, sem ekki verur rakin hr. Ekki er vita til hvers ea hverra hn orti essar vsur, enda nnur saga. Bar essar vsur brust fr konum.

a kali heitur hver,

hylji dali jkull ber,

steinar tal' og allt hva er,

aldrei skal g gleyma r.

Langt er san s g hann,

sannlega frur var hann,

allt sem pra mtti einn mann

mest af lum bar hann.

rija vsan sem birt verur a essu sinni barst einnig fr konu. Vsan er eftir rna Bvarsson rmnaskld sem fddur var Staarsveit 1713 og dinn 1776. Langafi hans var sra Ketill Jrundarsonar a Hvammi Hvammssveit, murfair rna Magnssonar prfessors og handritasafnara, en mir hans lf rnadattir, systurdttir Jns biskups Vdalns. rni Magnsson og rni Bvarsson voru v skyldir a rum og rija, en Jn Vdaln mmubrir hans. rni Bvarsson var stdent fr Hlum Hjaltadal 1732 en bj lengst af Snfellsnesi, kenndur vi Akra Mrum. rni var dmdur fyrir hrdmsbrot me giftri konu og skildi vi konu sna. En til seinni konu sinnar, Ingveldar Gsladttur, orti hann riju vsuna sem barst og hr verur birt:

tt' eg ekki vfaval

von num fundum,

leiin eftir Langadal

lng mr tti stundum.

Til Ingunnar, konu sinnar, orti rni stku sem fangar hugann og heima essu safni:

ert t' vi eyjar blr,

eg er sestur a Drngum.

Blminn fagur kvenna klr,

kalla eg lngum

- kalla eg til n lngum.

En degi slenskrar tungu, afmli sveitunga mns og flaga Jnasar Hallgrmssonar, tla g a birta a lj hans, sem hefur hrifi mig einna mest og er einna torskildast allra kva hans og lja, kvi Alsnja, sem hann orti Srey Sjlandi 1844:

Eilfur snjr augu mn

t og suur og vestur skn,

samur og samur inn og austur,

einstaklingur! vertu n hraustur.

Dauinn er hreinn og hvtur er snjr,

hjartavrurinn gengur rr

og stendur sig blju breiri,

br ar n undir jr heiri.

Vst er r, mir! annt um oss,

aumingja jr me ungan kross,

ber sig a allt ljsi lita,

lfi og dauann, kulda og hita.


Nsta sa

Innskrning

Ath. Vinsamlegast kveiki Javascript til a hefja innskrningu.

Hafu samband